Servicevilkår

Disse betingelser gælder for alle køb foretaget på vores Shopify webshop samt ved direkte handel og kommunikation via vores officielle profiler på sociale medier, herunder Facebook og Instagram.

1. Virksomhedsoplysninger
• Officielt navn: Melikas Skrædderi / Melikas Tailoring
• CVR-nummer: 31572665
• Adresse: Skærskovvænget 27, 8600 Silkeborg
• E-mail: melikariberholt@gmail.com

2. Priser og Moms
Alle priser på webshoppen og på vores sociale medier er angivet i danske kroner og er inklusive moms. Da vi primært sælger vintage, secondhand og upcycled tøj, afregnes størstedelen af vores varer efter de særlige regler for brugtmomsordningen. I henhold til lovgivningen om brugtmoms må der ikke specificeres et særskilt momsbeløb på jeres kvittering eller faktura, og køber kan ikke fratrække momsen.

3. Bestilling og Aftaleindgåelse via Webshoppen, Facebook og Instagram
En bindende købsaftale er først indgået, når du har modtaget en ordrebekræftelse fra os. Ved køb direkte via Facebook Messenger eller Instagram Direct Message betragtes aftalen som indgået, når vi skriftligt har bekræftet din bestilling i chatten, og betalingen (eller aftale om faktura) er gennemført. Inden betalingen gennemføres, henvises du altid til disse handelsbetingelser. Da vores varer er unikke genbrugsfund, findes der som udgangspunkt kun 1 stk. af hver vare på lager. Vi tager forbehold for udsolgte varer ved samtidige henvendelser.

4. Betaling
Vi modtager følgende betalingsformer på vores webshop:  Betalingskort: Visa, Visa electron, Mastercard, Dankort, American Express, Maestro, MobilePay samt PayPal.

Ved handel direkte over Facebook og Instagram modtager vi betaling via MobilePay til vores tilknyttede erhvervskonto, via PayPal, eller via bankoverførsel efter at have modtaget en tilsendt faktura på din e-mail. Pengene trækkes eller opkræves først, når varen pakkes og afsendes fra vores værksted.

5. Fragt og Levering
Vi sender alle pakker hurtigt og sikkert med Shipmondo via PostNord, DAO eller GLS til en valgfri pakkeshop. Vores fragtpriser er vægtbaserede:
• 0 til 1 kg koster 39 kr.
• 1 til 2 kg koster 49 kr.
• Over 2 kg koster 59 kr.
• Gratis fragt: Ved samlet køb for over 999 kr. bortfalder fragtomkostningerne automatisk.
Forventet leveringstid er normalt 1-3 hverdage.

6. Fortrydelsesret og Retur
Du har 14 dages fuld fortrydelsesret på alle varer, gældende fra den dag, du modtager pakken. Dette gælder uanset om varen er købt via webshoppen eller direkte over Facebook og Instagram. Hvis du ønsker at fortryde dit køb, skal du give os besked herom på e-mail eller sociale medier senest 14 dage efter modtagelsen.

Du skal selv afholde de direkte udgifter i forbindelse med varens returfragt. Pakken skal sendes med omdeling direkte til vores adresse: Melikas Skrædderi / Melikas Tailoring, Skærskovvænget 27, 8600 Silkeborg. Vi afhenter ikke pakker sendt uden omdeling, til pakkeshops. Når vi har modtaget varen retur og godkendt dens stand, tilbagefører vi pengene til dig via MobilePay, bankoverførsel, betalingskort eller PayPal afhængigt af din oprindelige betalingsform. Pengene tilbagebetales senest efter 7 arbejdsdage.

7. Varernes stand og Reklamationsret

Du har 2 års reklamationsret i henhold til den danske købelov. Da vores sortiment består af vintage, secondhand og upcyclede materialer, skal du være opmærksom på, at varerne kan have naturlige brugsspor. Varens specifikke stand, for eksempel "Som ny" eller "God men brugt", er altid tydeligt beskrevet på produktet. Almindelig og forventelig patina eller mindre brugsspor, der er beskrevet ved købet, betragtes ikke som en mangel eller fejl.

8. Persondatapolitik
For at du kan handle hos os, har vi brug for dit navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse. Ved handel over Facebook og Instagram indsamler vi disse oplysninger direkte i chatten eller via faktureringssystemet. Vi behandler dine personoplysninger med det formål at kunne levere varen til dig samt sende eventuelle fakturaer. Dine oplysninger videregives udelukkende til vores fragtpartner Shipmondo og vores nødvendige betalingspartnere, og deles ikke med uvedkommende tredjepart.